Går du og drømmer om at blive sanger eller musiker
Så er Lundby Efterskoles Musiklinje sikkert lige noget for dig.
PRØV LIVET SOM MUSIKER
Som elev på Lundby Efterskoles Musiklinje bliver du en del af et band eller et sammenspilshold. Du kan sagtens få flere funktioner på Musiklinjen, hvis du eksempelvis både kan spille og synge, eller spille på forskellige instrumenter.
VI SPILLER LIVE
Musiklinjen har tradition for at tage ud af huset 2-3 gange om året for at deltage i forskellige rock/popkoncerter. Vi spiller til en mængde arrangementer herhjemme på efterskolen. Musiklinjen har ved flere lejligheder spillet sammen med kendte kunstnere.
VI INDSPILLER EN CD
Hvert år besøger musikholdet et professionelt studie for at indspille og producere en CD.
KENDSKAB TIL INSTRUMENTER
For at komme godt fra start er det en stor fordel, for hele holdet, at du på forhånd har et vist kendskab til musik, enten i form af at kunne spille et instrument eller at kunne synge.
FACILITETERNE
På Musiklinjen har vi naturligvis faciliteterne i orden.
I vores store musiklokale tilbyder vi blandt andet:
- Trommer
- El-bas
- Percussion
- El-guitar
- Akustiske Guitarer
- Keyboards
- Synthesizers
- Digitalt flygel
- Computer
- Et godt og kraftigt PA-anlæg
- Og meget mere
Med andre ord er Musiklinjen et slaraffenland for musikere og sangere.