Ansøgning til lærerstilling

Lundby Efterskole søger en fagligt dygtig og engageret lærer til en fuldtidsstilling pr.1. februar eller tidligere.

Lundby Efterskole

Efterskolevej 8

4750 Lundby

 

Vi søger en dygtig lærer, der brænder for sit fag og for at arbejde med unge mennesker.

Du skal kunne undervise i tysk. Derudover ønsker vi, at du kan undervise i et eller flere af følgende fag:

     - Engelsk, Fysik/Naturfag, Dansk, eSport, Ridning (dressur/spring) samt

     - Valgfag (det kan være sportsrelaterede, kreative eller alment dannende valgfag).

Lundby Efterskole:

Lundby Efterskole har sine rødder i højskolebevægelsen. Med 104 engagerede elever, fordelt på én 9. klasse og tre 10. klasser, har vi i hverdagen fokus på både faglighed og social dannelse. Samværet med vores elever bygger på ansvar og tillid og i vores tilgang til eleverne og i relationerne eleverne imellem lægger vi vægt på glæde, udfordringer, samvær og fællesskab.

Skolens mange spændende linjefag (Sport, Motion og Sundhed, Medie, eSport, Musik, Teater og Hest) betyder meget for skolens hverdag og her er det vigtigt, at eleverne bliver mødt af lærere, der udviser professionalisme, engagement og dedikation.

 

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig hverdag, hvor du i meget stort omfang har mulighed for at sætte dit eget præg på din undervisning, aktiviteter på skolen og på vores elever.
  • Kollegaer, der brænder for deres arbejde og for efterskolelivet.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en vigtig del af vores hverdag.
  • Mulighed for dagligt at spise i landets bedste efterskolekøkken.

 

Vi forventer, at du:

  • Brænder for efterskolelivet.
  • Er en erfaren, dedikeret og inspirerende underviser, gerne med rødder i det Grundtvig-Koldske.
  • Trives med en omskiftelig og varierende hverdag.
  • Trives i dialogen med elever, kollegaer og forældre.
  • Er energisk og byder ind med godt humør.
  • Er i stand til at planlægge og gennemføre aktiviteter, som fremmer trivsel og fællesskab på efterskolen.
  • Er anerkendende i din tilgang til andre mennesker.

 

Stillingen indeholder både undervisning, aften- og weekendvagter samt udflugter og studieture.

Læs mere om skolen på www.lundbyefterskole.dk, Facebook og Instagram.

 

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC

Ansøgning inkl. diverse bilag sendes til lj@lundbyefterskole.dk

Ansøgningsfrist mandag d. 14. december 2020 kl. 12.00

 

Yderligere henvendelse kan ske til forstander Lars Jensen tlf. 61763706

 

Samtaler forventes afholdt i uge 51.

Hvis efterskolen ikke har kontaktet dig inden den 18/12, kan du betragte stillingen som besat til anden side.

Bliv elev på Lundby efterskole

Bliv elev nu