Sport
Vil du i dit livs bedste form
og have det megasjovt?
Så skal du på SMS-linjen!
Sport, Motion og Sundhed (SMS) er vores linje til dig, der elsker at træne og prøve sjove sportsgrene. Du er sikkert en superglad sportsdreng eller -pige, som er frisk på at kaste dig ud i gymnastik, amerikansk fodbold eller triatlon, også selv om du aldrig har prøvet før.
Hør Andrea og David fortælle om deres år på SMS-linjen, hvor de er blevet friskere, gladere og hurtigere!
SMS-linjen på Lundby Efterskole er din mulighed for prøve nye sportsgrene. Vi tager på golfbanen, ind i basketball-hallen og ud på vandet, og vi træner, griner og udfordrer hinanden. Du kommer til at løfte tungere, løbe stærkere og cykle længere end nogensinde før.
Troede du, at 18 km cykling hver vej og en hel dag på vandet ville være for hårdt? Så tro om igen! Vi er hverken elitesportsfolk eller supermennesker – vi er dig, og du får det fedeste år og fællesskab, mens du kommer i bedre form, end du havde drømt om. Lærerne tager teten i de første forløb, og derefter er du med til at beslutte, hvad vi skal springe ud i.
Vil du høre mere? Så meld dig til vores orienteringsmøde her.
Vi løber, cykler og løfter vægte, og du kan også prøve eksempelvis:
Højere, hurtigere, stærkere!
Selvfølgelig konkurrerer vi – på en sjov og rar måde!
Vil du også have lidt input til sundere mad?
Vi har to uddannede kostvejledere på Lundby Efterskole, og de vil rigtigt gerne hjælpe dig med at blive mere energisk og veloplagt.
Du fungerer bedre på protein og grøntsager end på snacks og kopnudler – og du ved det!
Lasse er lærer på Sport, Motion og Sundhed. Ud over det underviser Lasse også i Matematik, Tysk, og Naturfag.
Lasse spiller Amerikansk Fodbold både privat og sammen med vores elever. Du kan tit finde Lasse i hallen klar til en omgang boldspil. Lasse står også for vores træningscenter og kan hjælpe dig der.
Simone er gymnast og elsker at bruge sin krop både til dans, yoga og rytmik, men også til at løbe hurtigt!
Simone underviser i sin fritid på et gymnastikhold.
Kasper er glad for gymnastik, boldspil og udeliv. Han kan det meste, og er ikke bleg for at lave en opvarmning, som vil give eleverne sved på panden.
Rasmus giver sig i kast med alle slags sportsgrene samt lege og er altid med på, hvad der er nyt. Og når han er i hallen, er det altid med speederen i bund!
Joakim spiller amerikansk fodbold og har ikke slappet af i et styrketræningslokale. Det får eleverne heller ikke lov til, når han giver den gas med vægtene.
Leder du efter en sport efterskole, hvor du kan afprøve forskellige sportsgrene, samt fokus på fysisk træning og sundhed? Så er Lundby Efterskole det perfekte valg for dig. Her får du muligheden for at kombinere skolegang med din passion for sport i et inspirerende og motiverende miljø.
Som en efterskole med sport tilbyder vi en bred vifte af sportsgrene, hvor alle kan finde deres plads – uanset om du er nybegynder eller en erfaren. Vores undervisning er bygget op omkring at skabe de bedste rammer for både faglig og sportslig udvikling i fællesskab. På Lundby Efterskole tror vi på, at sporten ikke kun styrker kroppen, men også udvikler evnen til samarbejde, disciplin og målsætning.
Lundby Efterskole er mere end bare en sportsefterskole, det er et sted, hvor eleverne skaber venskaber for livet. Vores elever oplever glæden ved at være en del af et stærkt fællesskab, hvor sporten ofte er den samlende faktor. Uanset om du er til holdsport som fodbold og håndbold, eller du foretrækker individuelle sportsgrene som løb eller fitness, kan du finde en sport, der passer til dine interesser.
Mange sportsefterskoler fokuserer på at udvikle talent inden for én specifik sportsgren, men på Lundby Efterskole får du mulighed for at udforske flere forskellige sportsgrene, hvis du ønsker det. Vi tror på alsidighed og på at give vores elever mulighed for at opdage nye interesser og styrker.
Vores hal og træningscenter er designet til at skabe optimale forhold for både træning og konkurrence. Derudover har vi et team af engagerede og erfarne trænere, som brænder for at hjælpe dig med at nå dine mål – uanset om det handler om at forbedre din teknik, opbygge din styrke eller deltage i turneringer.
At vælge en efterskole med sport som Lundby Efterskole betyder, at du får mulighed for at udfordre dig selv både fysisk og psykisk. Hvis du ønsker input og vejledning til sundere kost, er vores trænere klar til at hjælpe dig, så du når dine mål endnu hurtigere.
Når du vælger en efterskole med sport, vælger du samtidig en skole, der forbereder dig på fremtiden. Hos Lundby Efterskole hjælper vi dig med at skabe en stærk balance mellem skole og sport, så du både kan forfølge dine sportslige drømme og dine akademiske mål. Vi lægger vægt på, at du som elev får værktøjer til at håndtere en travl hverdag og samtidig finde glæden ved at yde dit bedste.
Der findes mange sportsefterskoler, men Lundby Efterskole skiller sig ud ved at kombinere et stærkt fokus på sport, motion og sundhed (SMS). Her får du det bedste fra begge verdener: en efterskoleoplevelse fuld af sjove minder og en sportslig træning, der rykker dig tættere på dine mål sammen med andre.
Så hvis du drømmer om at tilbringe et år fyldt med sport, sammenhold og udvikling, er Lundby Efterskole det rette valg. Kontakt os i dag for at høre mere om vores program og faciliteter – og tag det første skridt mod et fantastisk år på en efterskole med sport!