Kære elever og forældre årgang 2025/26
Denne side med informationer er til jer, der skal være en del af holdet i 25/26 Vi har allerede lagt forskellige dokumenter ud til jer.
Mellem marts og april sender en linjefagslærer en invitation direkte til den enkelte familie til et onlinemøde mellem elev og lærer.
Lørdag den 10. maj er der Nye elevers dag, hvor I alle for første gang bliver samlet sammen på skolen. Det er en dag, hvor eleverne kan mødes for første gang i kontaktgrupper og hvor forældrene kan deltage i et forældremøde med ledelsen.
Start og slut: Skoleåret 2025/2026 begynder søndag den 10. august 2025 og slutter fredag den 26. juni 2026 med tranlokation og farvel.
Kommunikation mellem skole og hjem: Under skoleopholdet sker al kommunikation mellem skolen og hjemmet via skolens intranet. Alle dokumenter bliver dog lagt på denne side skoleåret igennem, så I kun skal lede ét sted.
Før skolestart kan I komme i kontakt med skolen via mailen: optag@lundbyefterskole.dk
Skolekreds: Alle forældre er medlemmer af skolekredsen det år, deres barn går her. Som medlem af skolekredsen kan du deltage i skolens generalforsamling, oplysninger om denne sendes direkte til forældrene i skolekredsen.